Skip to main content

Servicetekniker med magiske hænder - Sjælland

Har du flair for teknik og kan du lide at yde god kundeservice? Trives du med selvstændigt ansvar og samtidigt at være del af et team? Motiveres du af at være del af en virksomhed i vækst og konstant udvikling?

Så er det måske dig, som vi leder efter hos Door System.

Din rolle

Din primære opgave bliver at lave service på manuelle og automatiske rustfrie galvaniserede ståldøre og -porte hos vores mange stabile kunder på Sjælland. Opgaverne spænder bredt fra lovpligtigt eftersyn til reparation og fejlfinding. Du vil få din egen montørbil og møder frisk ind hos kunden kl. 07.00. Serviceopgaver udføres typisk solo, men med et stærkt hold i ryggen klar til sparring og vidensdeling.

Din sekundære opgave bliver montage af nye døre og porte, hvor I typisk arbejder sammen i teams. Disse opgaver ligger rundt om i hele landet, så enkelte overliggerdage vil være nødvendige alt efter bopæl og arbejdets omfang.

Vores døre er unikke og vores kunder er unikke, og derfor skal du kunne håndtere mange omstillinger i løbet af dagen - både teknisk og menneskeligt, så kundeoplevelsen bliver i top. Du får en synlig og proaktiv rolle i samspillet med den enkelte kunde, og deltager gerne på byggemøder på nye projekter.

Din profil

Du er pålidelig og har høj arbejdsmoral. Du har et godt selvstændigt drive, og motiveres samtidig af at skabe resultater sammen med andre. Du arbejder struktureret med fokus på høj kvalitet. Du forstår at lytte, men giver også din mening konstruktivt til kende og bidrager gerne med nye ideer. Du trives godt i en mindre og uformel organisation og med forskelligartede opgaver.

  • Relevant håndværksmæssig/teknisk uddannelse som eks. smed eller landbrugsmekaniker
  • Min. 3 års erfaring som kørende servicetekniker
  • Erfaring med TIG-svejsning samt el-arbejde vil være en fordel
  • Bred teknisk forståelse, flair for IT samt gode analytiske evner
  • Kommunikerer flydende på dansk og godt på engelsk
  • Fleksibel omkring arbejdstider og -mængde
  • Du har base på Sjælland og har kørekort B, evt. E
  • Stillingen er fysisk krævende, så helbredet skal være godt

Send os din ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis stillingen matcher dine ønsker. Vi vil gerne sikre det rigtige match og samarbejder derfor med konsulentvirksomheden blue search & selection. Send venligst målrettet ansøgning og cv som pdf mrk. ”servicetekniker” til konsulent Gustav Wenneberg: [email protected].

OBS: Grundet sommerferie vil vi først se på din ansøgning tidligst i uge 32. Du modtager således ikke nødvendigvis en bekræftelse på din ansøgning før til den tid. Spørgsmål til både stilling og proces gemmes af samme årsag venligst til uge 32. Samtaler afholdes løbende i august. Dine data behandles i henhold til retningslinjer for GDPR. Timetal som udgangspunkt 37 timer.

Kan du se mulighederne? Så skynd dig til tasterne! Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv en del af et stærkt team

Door System har specialiseret sig i dørløsninger i højeste kvalitet til fødevareindustrien, medicinalindustrien og detailhandlen, og leverer til de største danske virksomheder. Der er rigtig stor efterspørgsel efter vores døre og porte, og service og montage har en meget central position i virksomheden.

”Vi udfører service- og montageopgaver på et højt niveau og kan matche de krav, som markedet og vores kunder stiller. Vi løser opgaver overalt i Danmark og har stor fleksibilitet i vores set-up. Vi vil samtidig også godt prale lidt af at have en fantastisk holdånd i virksomheden, så man bliver en del af et virkeligt stærkt fællesskab”, fortæller service- og montagechef Brian Ankjær Jakobsen.

Se mere om Service og montageafdelingen og om Door System.