Skip to main content

Montør med magiske hænder - Sjælland

Door System er en virksomhed i vækst og konstant udvikling. Vi har dejlig travlt og søger derfor en montør til Sjælland. 

Har du flair for teknik og kan du lide at yde god kundeservice? Trives du med selvstændigt ansvar og samtidigt at være del af et team? Motiveres du af at være del af en virksomhed i vækst og konstant udvikling?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Rolle

Din primære opgave bliver montage af nye døre og porte, hvor I typisk arbejder sammen i teams. Du får en synlig og proaktiv rolle i samspillet med den enkelte kunde. Din sekundære opgave bliver indimellem at hjælpe serviceafdelingen. Du vil få din egen montørbil.

Vores døre er unikke og vores kunder er unikke, og derfor gælder det for begge stillinger, at man skal kunne håndtere mange omstillinger i løbet af dagen - både teknisk og menneskeligt, så kundeoplevelsen bliver i top.

Din profil

Du er pålidelig og har høj arbejdsmoral. Du har et godt selvstændigt drive, og motiveres samtidig af at skabe resultater sammen med andre. Du arbejder struktureret med fokus på høj kvalitet. Du forstår at lytte, men giver også din mening konstruktivt til kende og bidrager gerne med nye ideer. Du trives godt i en mindre og uformel organisation og med forskelligartede opgaver.

  • Relevant håndværksmæssig/teknisk uddannelse som eks. smed eller landbrugsmekaniker
  • Min. 3 års erfaring som servicetekniker/montør
  • Erfaring med TIG-svejsning samt el-arbejde vil være en fordel
  • Bred teknisk forståelse, flair for IT samt gode analytiske evner
  • Kommunikerer flydende på dansk og godt på engelsk
  • Fleksibel omkring arbejdstider og -mængde
  • Du har base på Sjælland og har kørekort B, evt. E
  • Stillingerne er fysisk krævende, så helbredet skal være godt

Send os din ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis ovenstående lyder interessant for dig. Vi vil gerne sikre det rigtige match og samarbejder derfor med konsulentvirksomheden blue search & selection. Send venligst kort ansøgning og cv som pdf mrk. ”Door System” til konsulent Gustav Wenneberg: [email protected].

Spørgsmål til stillingen rettes venligst til service- og montagechef Brian Jakobsen på 4214 5210. Spørgsmål til processen rettes venligst til Gustav Wenneberg på 2764 2727. Samtaler afholdes løbende.

Dine data behandles i henhold til retningslinjer for GDPR. Timetal som udgangspunkt 37 timer.

Kan du se mulighederne? Så send os en ansøgning! Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv en del af et stærkt team

Door System har specialiseret sig i dørløsninger i højeste kvalitet til fødevareindustrien, medicinalindustrien og detailhandlen, og leverer til de største danske virksomheder. Der er rigtig stor efterspørgsel efter vores døre og porte, og service og montage har en meget central position i virksomheden.

”Vi udfører service- og montageopgaver på et højt niveau og kan matche de krav, som markedet og vores kunder stiller. Vi løser opgaver overalt i Danmark og har stor fleksibilitet i vores set-up. Vi vil samtidig også godt prale lidt af at have en fantastisk holdånd i virksomheden, så man bliver en del af et virkeligt stærkt fællesskab”, fortæller service- og montagechef Brian Ankjær Jakobsen.

Se mere om Service og montageafdelingen og om Door System.