Danskproducerede døre i højeste kvalitet
Vi leverer holdbare dørløsninger, som tilpasses vore kunders ofte unikke behov. Fordi i en travl hverdag skal det ikke være dørene i din virksomhed, der sinker din forretning. Hos Door System tror vi på, at kvalitet belønner sig i længden. Vores fokus er de samlede levetidsomkostninger for kunderne. Derfor vælger vi kun de absolut bedste komponenter til vores dørløsninger. Vi går op i hver eneste deltalje og intet forlader butikken, før vi ved, at det er 100% i orden.

Ny specialdesignet rulleport til detail
Door Systems nye rulleport DS291 er udviklet med en helt ny karmløsning, som sikrer optimal tætning nederst, så rotter og mus ikke kan se lys og dermed ikke så let finde vej. Læs mere.

EI60 brandvinduer i hygiejnedesign
Vi tilbyder EI60 brandvinduer med syrefast rustfri stålkarm AISI 316. Brandvinduerne er udformet, så de lever op til de skrappe hygiejnekrav i fødevare- og medicinalindustrien. Læs mere.
Robust EI260-C brandskydeport
Door System har udviklet en driftssikker og rengøringsvenlig EI260-C brandport, der leveres enten som manuelt betjent eller som automatisk med vores velkendte styring. Læs mere.
Kom med indenfor på vores fabrik i Hørning – se vores nye film
Vi styrker organisationen
Door System fortsætter den meget positive udvikling og udbygger organisationen. Vi har etableret en selvstændig serviceafdeling, og der er oprettet en ny projektafdeling. Til at understøtte de nye tiltag har vi ansat nye profiler.
Vores service- og montageafdeling er vokset markant de seneste år, og afdelingen er nu blevet opdelt i hhv. montage og service. Flemming Kirkegaard er ny chef for serviceafdelingen.
Vi har etableret en projektafdeling, der skal håndtere vores leverancer af døre og porte til de store projekter. Susanne Nguyen er ansat som projektkoordinator.
Som projektkoordinator inden for bæredygtighed har vi ansat Anna Kaastrup Winther på et barselsvikariat.
Et stort velkommen til Flemming, Susanne og Anna.
Se mere om vores nye profiler - klik her.

Door System søger montør til stort site i Kalundborg
Montage af rustfri ståldøre og -porte.
Drømmer du om at være del af et erfarent montageteam?
- arbejde med prisvindende produkter
- dele viden og erfaringer med dygtige kolleger
- være del af et længerevarende stort byggeprojekt
- levere kundeoplevelser helt i top
- bidrage til en fed virksomhedskultur
Få mere at vide om jobbet – klik her: Montør.

Team lead – montage af højteknologiske døre og porte
Har du erfaring som montør af tekniske produkter? Drømmer du om en rolle som ‘spillende træner’ på et hold af montører? Trives du med et travlt arbejdsliv med mange samtidige opgaver? Er du stærk i dialogen med kunder og samarbejdspartnere?
Så er du måske den menneskelige ‘hybrid’, som Door System leder efter til et stort site i Kalundborg.

Test af ny frostrumsbranddør monteret i gipsvæg og panelvæg
Vi har udført (og fået godkendt) en tillægstest af vores nye frostrumsbranddør monteret i gipsvæg og panelvæg, og med en ny karmløsning til panelvæggen.
De nye tests blev som altid gennemført hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.
Ønsker du mere information eller har konkrete forespørgsler, er du velkommen til at kontakte salgschef Søren Rahbek på tlf. 42 14 52 02 eller e-mail [email protected].
Se mere om den nye frostrumsbranddør.

Ny hængslet EI260-C branddør til frostrum
Door System har udviklet en ny 1-fløjet hængslet EI260-C branddør til frostrum. Branddøren er danskproduceret og er blevet testet hos det danske testinstitut Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI).
Den nye branddør blev testet monteret i tung brandvæg og klarede de vigtige tidsgrænser på i første omgang 1 time og dernæst 1 time og 8 minutter, som giver den flere anvendelsesmuligheder.
Se mere om den nye frostrumsbranddør.

Klimaregnskabet er en del af vores dokumentation.
Klimaregnskab og LCA-rapport – dokumentation for vores miljømæssige påvirkninger
Hos Door System er vi bevidste om det ansvar, vi bærer over for klimaet som følge af de miljømæssige påvirkninger, som vores produkter og produktion af døre og porte skaber. Vi arbejder målrettet med at kortlægge vores CO2-emissioner og dokumentere virksomhedens miljømæssige påvirkninger. Vi har kontaktet vores leverandører for at tilvejebringe præcise data for deres produkter. Ligeledes har vi arbejdet med at dokumentere vores forbrug i produktionen.
Læs mere om vores arbejde med bæredygtighed.


Optimering af trucktrafik og energibesparelser
Hos mange virksomheder, fx i logistik- og grossistvirksomheder, der arbejder med frostvarer, har det stor betydning, at åbnetiden på portene minimeres for at mindske energiomkostningerne. Samtidig er det helt afgørende, at der er et godt flow i varehåndteringen, hvor åbning og lukning af portene er tilpasset trucktrafikken. Måske skal en port også kobles sammen med et transportbånd eller i slusefunktion med andre porte?
Alt sammen er muligt med Door Systems nye portstyring – se mere her.

Branddøre i kølerum kan være en tricky udfordring
Der er omfattende krav til test og godkendelse af dørløsningen, herunder funktioner og udstyr der er tilkoblet. Samtidig er montage og karmopbygning helt afgørende, så vi lever op til brandkravene og får et topisoleret kølerum.
Door System har de sidste mange år leveret branddørsløsninger til rigtig mange kølerum. Tag en snak med os, inden du planlægger det næste projekt eller hvis du er usikker på, hvordan du kommer videre. Se mere her.
Solide ståldøre der holder
Vi ved, at detailbranchen har brug for robuste ståldøre, der både kan holde til den daglige brug og holde de natlige gæster ude. Vores hængslede døre er fremstillet i markedets kraftigste materiale, og dørene laves med ekstra forstærkning. Samtidig er de konstrueret, så slitage og påkørsler minimeres.
Se de mange fordele ved Door System's hængslede døre – klik her.

Veluddannede, erfarne og trænede serviceteknikere
Vi benytter i Danmark egne serviceteknikere, som er erfarne, veluddannede og trænede i at løse service- og montageopgaverne. Vores serviceteknikere er fastlønnede og skal ikke tjene deres penge på ekstra service og reparationer. Vi skifter kun det, som giver værdi for dig. Der kommer ingen overraskelser. Det er fair hele vejen igennem. Læs mere - klik her.