Skip to main content

Godkendte og CE-mærkede EI260-C brandskydeporte

Ifølge nye regler med virkning fra den 1. november 2019 må der ikke længere sælges brandskydeporte, der ikke er godkendt og også CE-mærket i henhold til den nye europæiske standard EN 16034. De gamle brandklasser BD30 og BS60 er erstattet med nye EI230 og EI260 brandklasser. Brandskydedøre primært for brug til persongennemgang er dog endnu ikke omfattet af den nye europæiske standard og må gerne stadig leveres iht. den nationale standard DS 1052.2.

Door System har udviklet en helt ny EI260-C brandskydeport. Brandporten er dansk produceret og testet fra begge sider iht. EN 1634 på Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI).

Driftssikker og rengøringsvenlig

Den nye brandskydedør er driftssikker og robust med rustfri karme. Den leveres enten som manuelt betjent eller som automatisk med vores velkendte styring. Brandskydedøren er rengøringsvenlig med lukket dørkasse og karme.

Nemmere montage og billigere fragt

Som noget nyt kommer portblad opdelt i sektioner, hvorefter de samles på pladsen. Tilsvarende kan karmen også leveres opdelt. Det gør det nemmere at montere og giver store fordele og besparelser ved fragt, ikke mindst uden for landets grænser.

Farma brandskydeport

I tæt samarbejde med en større dansk medicinalvirksomhed har vi udviklet en ny skydeport, der lever op til medicinalindustriens skrappe krav, ikke mindst i forhold til hygiejne og sikkerhed. Door Systems nye certificerede brandport er blevet tilpasset de farmaceutiske krav.

Brandgodkendelser og de nye regler

For yderligere oplysninger og spørgsmål om brandgodkendelser og de nye regler kontakt venligst: Brita Rosenbech, teknisk chef hos Door System A/S, 42 14 52 04, [email protected]

Har du konkrete forespørgsler eller brug for yderligere oplysninger om den nye brandskydeport, er du meget velkommen til at kontakte vores salgschef Søren Rahbek på telefon 42 14 52 02 eller på e-mail [email protected].

Door Systems brandskydeport monteret i panelvæg er testet og godkendt - med gangdør og vinduer

Vi har fået testet og godkendt vores brandskydeport med gangdør, tætninger og vindue, og monteret i panelvæg. Brandtesten blev som altid foretaget på Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), og brandporten klarede den vigtige grænse på 1 time og 8 minutter, som betyder en del i forhold til portens anvendelsesmuligheder.

Vi kan nu også tilbyde brandskydeporte, der er testet og godkendt til at sidde i panelvægge. En panelvæg bevæger sig meget under brand, og det stiller særlige krav til bl.a. opbygning af karmen, så den spiller optimalt sammen med skydeporten. Derfor kræves der også en test af skydeporten monteret i en panelvæg.

Brandtesten foregik som altid hos DBI, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Brandskydedøren blev testet i panelvæggen med gangdør, vinduer og tætninger. Gangdøren var monteret med niveaufri adgang, og den vil således kunne benyttes som flugtvej. Der var isat vinduer i både gangdør og i selve skydeporten.

”Det var vigtigt for os at få godkendt brandskydedøren monteret i panelvæggen med både gangdør og vinduer, da vi oplever en stor efterspørgsel på disse løsninger fra vores kunder”, fortæller Brita Rosenbech, teknisk chef hos Door System.

Klarede den vigtige grænse på 1 time og 8 minutter

Brandporten klarede de vigtige tidsgrænser på i første omgang 1 time og dernæst 1 time og 8 minutter, og det giver porten langt flere anvendelsesmuligheder. De sidste minutter betyder en hel del i den sammenhæng.

For at kunne tilbyde flest mulige til- og fravalg udarbejdes en EXAP (Extended Application Report) i et samarbejde mellem DBI og Door System. EXAP’en giver os mulighed for at opfylde flere krav fra vores kunder med hensyn til bl.a. højde, bredde, placering af vindue, dør, låsekasse, maling af port, montering af sparkeplade mm.

På baggrund af EXAP’en udarbejder DBI en Klassifikationsrapport, som er dokumentation for portens godkendelse og nøje beskriver, hvad brandskydeporten er godkendt til.

Som et led i godkendelsesprocessen har DBI inden selve brandtesten også været på besøg hos os for at overvåge og godkende samlingen af døren.

”Alt i alt er processen et godt billede på, at kravene til brandsikkerhed, og ikke mindst dokumentationen, er skærpet kraftigt. Test, godkendelse og CE-mærkning sker nu i henhold til den nye europæiske standard EN 16034, som har erstattet den danske standard DS 1052”, fortæller Brita Rosenbech.

Door Systems EI260-C brandskydedør er her vist monteret og i brug på et dansk kreaturslagteri.

Brandskydeporte galleri

Download