Skip to main content

LCA-rapporter for vores hængslede døre og rulleporte

Hos Door System er vi bevidste om det ansvar, vi bærer over for klimaet som følge af de miljømæssige påvirkninger, som vores produkter og produktion af døre og porte skaber. Vi arbejder målrettet med at kortlægge vores CO2-emissioner og dokumentere virksomhedens miljømæssige påvirkninger.

For Door System er det vigtigt, at vi er på forkant med og overholder alle lovgivningsmæssige krav omkring bæredygtighed, herunder også at vi har dokumentationen på plads.

Vi har senest fået udarbejdet LCA-rapporter hhv. for vores hængslede døre og for vores rulleporte, se nedenfor.

Samtidig er vi i gang med at udarbejde nyt klimaregnskab, som vi forventer foreligger i februar 2026.

LCA-rapporter og klimaregnskab udarbejdes i samarbejde med Transition, der er vores rådgiver på disse opgaver.

LCA-rapport for vores hængslede døre

LCA-rapporten vurderer klimapåvirkningen af 1 m2 dør for hhv. 1-fløjede og 2-fløjede hængslede døre. Dørenes klimapåvirkning er direkte forbundet med deres relativt høje vægt pr. m2 og de anvendte materialer. Det er materialeforbruget, der langt overvejende bidrager mest til dørenes klimapåvirkning, særligt forbruget af stål, men også brugen af PIR-skum. Affaldshåndtering er næststørste bidragsyder, omend væsentligt mindre end råmaterialerne.

Livscyklusanalysens resultater af de hængslede døres klimapåvirkning kan bruges i forbindelse med LCA-beregning af en bygning som foreskrevet i Bygningsreglementet.

Livscyklusanalysen af de hængslede døre er udarbejdet i henhold til DS/EN15804+A2:2019 og imødekommer Bygningsreglementets krav til opgørelsesmetode og indhold af moduler.

Vi har desuden fået udviklet et beregningsværktøj, som gør, at vi kan estimere udledninger opgjort i kg CO2-ækvivalenter for specifikke hængslede døre.

Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.

LCA-rapport for vores rulleporte

LCA-rapporten vurderer klimapåvirkningen af 1 m2 af en rulleport. Rulleportenes klimapåvirkning er direkte forbundet med deres forbrug af materialer. Det er primært stål men også de elektriske komponenter bidrager markant klimapåvirkningen. Affaldshåndteringen har kun en lille indvirkning, primært grundet den høje genanvendelse.

Livscyklusanalysens resultater af rulleportenes klimapåvirkning kan bruges i forbindelse med LCA-beregning af en bygning som foreskrevet i Bygningsreglementet.

Livscyklusanalysen af rulleportene er udarbejdet i henhold til DS/EN15804+A2:2019 og imødekommer Bygningsreglementets krav til opgørelsesmetode og indhold af moduler.

Vi har desuden fået udviklet et beregningsværktøj, som gør, at vi kan estimere udledninger opgjort i kg CO2-ækvivalenter for specifikke rulleporte.

Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.

Udarbejdelsen af LCA-rapporterne er medfinansieret af EU

Hos Door System har vi ansat en medarbejder, der er dedikeret til at kortlægge og dokumentere vores miljøpåvirkninger.

Samtidig har vi samarbejde med eksterne rådgivere, der hjælper os med at tilvejebringe analyser og korrekt dokumentation, blandt andet via deres beregningsmodeller.

Udarbejdelsen af LCA-rapporterne gennemføres med støtte fra EU.