Isolerede svingdøre til at adskille 2 miljøer
Vores isolerede svingdøre fremstilles efter dine mål og leveres i en dørbladstykkelse på 40 mm. Vi anvender materialer med høj isoleringsværdi. Stålpladetykkelserne er på min 0,8 mm. Det anbefales at få påmonteret sparkeplade eller stødbøjle, så du får en mere robust dør, der holder sig pænere i længere tid. Svingdøren kan leveres med vindue.
1 mm rustfri gribekarm
Dørene kommer som standard med en 1,0 mm rustfri gribekarm, og dørbladet består af en kraftig aluprofil med en påmonteret bagkantliste, der er designet, så risikoen for klemskader minimeres. Hængslerne er udviklet af Door System, og fjedrene i hængslerne er integreret i aluprofilen, og der skal derfor ikke bores hul i væggen til fjedrene.
Løsning til 2 miljøer
Industriel pendeldør er velegnet i områder med høj trafik, og hvor man ønsker at adskille 2 miljøer fx kulde/varme, mørke/lys eller rent/beskidt. Det hygiejniske materialevalg gør døren perfekt til levnedsmiddelindustrien og bruges ofte i bagerier, slagterier, kantiner eller storkøkkener. Døren er dog også hyppigt anvendt til supermarkeder og andre steder, hvor man fx ønsker at adskille et lagerområde fra et kundeområde.
Download
DoorSystem-montage-svingdoere-DK.pdf520 KB
Montagevejledning for Door Systems svingdøre
DoorSystem-drift-vedligehold-svingdoere.pdf1 MB
Drifts- og vedligeholdelsesmanual for Door Systems svingdøre
DoorSystem-profilbrochure.pdf604 KB
Læs mere om Door System A/S