En enkel og billig rumadskillelse
Bændelgardiner fra Door System er en enkel og billig rumadskillelse, som kræver meget lidt vedligehold. Et bændelgardin anvendes mod træk, støv, varme, kulde og støj samtidig med, at der sikres uhindret transport-gennemgang. Et bændelgardin er fx en oplagt løsning til staldbrug.
Door System leverer bændelgardiner til alle typer af industrier. Hvis de skal sidde inde i eller i forbindelse med et frostrum, skal man bruge den type, der hedder polar. Dette er en PVC-type, der er specialudviklet til frostrum, så den bevarer blødheden selv i 25 graders kulde.
Tilpassede løsninger efter mål
Bændelgardiner leveres efter mål med tilpassede skinner og bændler. Et bændelgardin kan også bestilles som et “saml-selv-sæt”, hvor du tilpasser systemet til din døråbning. Er bændlerne monteret i et fugtigt miljø, anbefaler vi, at man vælger den dobbeltriflede model. Rillerne bryder de to glatte flader, så de ikke klistrer sammen. Samtidig er det ekstra slidstærkt.
Unikt ophængsystem
Door System har lavet sit eget unikke ophængsystem, som gør det nemt at montere og skifte, når bændlerne er slidt op. Ophængsystemet leveres i galvaniseret og rustfri stål. Bændelgardiner fås som et fast system, men kan også leveres som sideskydende, hvor hele gardinet bliver skudt til siden.
Fryser din hest?
Et bændelgardin er en rigtig god løsning til staldbrug. Om det er heste, køer eller andre dyr, lærer de hurtigt at gå igennem bændlerne. Tilbagemeldingerne fra vores kunder er, at temperaturen stiger 5-10 grader i løsdriftsstalden, efter at bændlerne er monteret.
Download
DoorSystem-datablad-baendelgardiner-DK.pdf44 KB
Datablad for Door System bændelgardiner
DoorSystem-montage-baendelgardiner.pdf381 KB
Montagevejledning for Door Systems bændelgardiner
DoorSystem-profilbrochure-DK.pdf604 KB
Læs mere om Door System A/S